Få dit kunsttryk indrammet

Har du nogensinde oplevet at købe et stykke kunst, der aldrig kom op at hænge, fordi du ikke havde en passende ramme? Det er en situation, de fleste kan nikke genkendende til.

Hos Faun & Luna ønsker vi at gøre det nemt for dig, og det ville være en skam hvis Giraffen Gertrud eller en af Faun & Lunas andre venner havnede i et rør henne i hjørnet, fordi der ikke lige er tid til at finde en smuk ramme i de rette mål. Vi leverer derfor, efter ønske, vores værker smukt indrammet, med et varieret rammeudvalg i høj kvalitet.

Alle rammer er håndlavede og af markedets bedste kvalitet. De er designet i Danmark og produceret i Italien. Det massive træ får rammen til at fremstå rå og naturlig. Netop grundet naturmaterialet kan der forekomme nuanceforskelle i træet, hvilket giver rammen sit eget helt unikke udtryk. Der er desuden brugt ægte glas i rammerne.

Som standardrammer tilbyder Faun & Luna de to naturlige nuancer 'Natur eg' og 'Mørk eg', som kan tilføjes til din bestilling i vores webshop. Udover disse to varianter kan vi også levere rammer i sort, rød, gul, blå og messing. Hvis du ønsker en af disse varianter, er du velkommen til at kontakte os via e-mail, men vær opmærksom på, at der kan være længere leveringstid sammenlignet med standardrammerne. Vi står også klar til at vejlede dig i valget og hjælpe dig med at sikre, at dit kunsttryk får den ramme og det udtryk du foretrækker.