‘Stjernekappen’ er et værk, der handler om lille Rosa som ikke kan sove. Derfor beder Månemanden Rosa om hjælp med at tælle alle himlens stjerner.
Ligegyldigt om månen er hel, halv eller gemmer sig bag skyerne, så kan man stole på at Månemanden med sin stjernekappe smiler ned til de små, imens han hjælper dem med at falde i søvn og sørger for at himlen lyser op.
Værket er skabt som en del af Faun & Lunas første serie og er et nummereret og signeret kunsttryk i begrænset oplag på 94 stk.
Læs mere om personlige dåbsgaver og hvordan du gør dette værk personlig, her.
Uddrag af fortælling
...natten var sort som kul, men stjernerne på hans kappe lyste alting op. Det skulle nok blive en god og smuk nat tænkte han. Lige præcis denne nat var det halvmåne, ligesom de fleste andre nætter i måneden, og da Månemanden begyndte sin nattevandring, gik han til en by, efterfulgt af den næste. Da han var på vej igennem nattens femogtyvende by, skete der pludselig noget mærkeligt. Han var nået til en lille by i Danmark, og da han passerede et lille, orange hus, der stod klemt mellem et lilla og et blåt hus så han en lille pige sidde i vindueskarmen. Hun kiggede ud på ham og vinkede...